VI SÆTTER SCENEN FOR TIDENS STØRSTE SAMTALER
Hvem er vi?
Original Talks er Danmarks største arrangør og medskaber af foredrag med over 450 arrangementer om året og vært for tusindvis af glade gæster hver uge. Siden 2015 har vi bragt publikum tæt på talerstolen – hvor de mest toneangivende stemmer mødes og store idéer fødes.
Leder du efter inspirerende foredrag?
Uanset om du interesserer dig for samfund og kultur, sundhed og velvære, viden og historie, livsstil og gastronomi, sport eller andet, har vi et arrangement, der giver stof til eftertanke. Vi ved, at et godt foredrag starter med de rette rammer - tid til fordybelse, professionelle men indbydende omgivelser og et miljø, hvor refleksion og inspiration trives.
Skab en uforglemmelig oplevelse for dig eller én du kender. Find billetter til et foredrag her.
Vi forbinder publikum med meningsfulde liveoplevelser og talere med engagerede tilhørere
Forestil dig et mørkt rum fyldt med forventningsfulde blikke. En scene, et spotlight – og en stemme, der fanger alles opmærksomhed. Vi skaber de øjeblikke, hvor nye idéer spirer, hvor tanker brydes, og hvor et enkelt ord kan ændre perspektiver.
Når vi samler mennesker om fælles oplevelser, opstår noget magisk. Nysgerrighed bliver til samtaler, og samtaler bliver til indsigt. Det er her, fællesskab dannes – ikke foran en skærm, men ansigt til ansigt i levende møder med ord, viden og inspiration.
For talere er vi mere end en scene. Vi er forbindelsen til et publikum, der lytter, stiller spørgsmål og tager nye erkendelser med sig videre. Sammen finder vi de emner og idéer, der skaber genklang – og bygger en atmosfære, hvor dialogen kan flyde frit mellem talere, deltagere og tanker.
Vi tror på, at stærke oplevelser former os som mennesker. Derfor vil vi sætte scenen for de øjeblikke, der beriger os – kulturelt, intellektuelt og emotionelt – gennem hele livet.
10 år med originale oplevelser
Det er nu 10 år siden, at vi som Tikko skabte vores allerførste live event. Siden har mere end 250.000 danskere ladet sig inspirere og engagere.
Virkelyst og vokseværk er i vores natur. Fra vores hjem hos Opus Group i Odense har vi de seneste år udvidet vores indsats til Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Holland og Schweiz. Og hvem ved. Måske bringer fremtiden os endnu længere ud på de internationale scener.
I dag hedder vi Original Talks.
Det er et løfte til dig, der sidder i salen og til vores fantastiske foredragsholdere, der træder frem på scenen. En mere moderne version af os, der matcher vores taleres høje niveau.
Men mange ting er alligevel, som de altid har været. Vi drømmer stadig stort, når det kommer til at skabe oplevelser, der inspirerer og giver perspektiv. Som kan danne rammen om de lette grin og om livets tunge temaer. Fra krimi til kærlighed. Gennem forskning, fankultur og ren fantasi.
Sammen med inspirerende personligheder fra hele verden vil vi sætte scenen for vores tids største samtaler.
Vil du tale med os?
Pressehenvendelser:
Skriv til soha@originaltalks.com
Foredragsholdere:
Skriv til chef for speaker management, Søren Håkansson, på soha@originaltalks.com
Alle øvrige henvendelser:
Vores kundeservice kan kontaktes på e-mail info@originaltalks.dk eller telefon 8877 5770