
MENS VI STRIKKER
Trine Gadeberg, Ditte Hansen og Christiane Gjellerup Koch
Med Trine Gadeberg, Ditte Hansen og Christiane Gjellerup Koch
- 3. november 2025
- Billetter fra299,00 kr.
Billetter
Aalborg, Musikkens Hus
mandag kl. 18.00
100% garanti
- Alle billetter er originale
- Fuld returret, hvis showet aflyses
- Kundeservice fra bestilling til du sidder i sædet.
Musikkens Hus, Aalborg
Tag plads i salen, og find strikketøjet frem, når Trine Gadeberg, Ditte Hansen og Christiane Gjellerup Koch forlader strikkeskuret og inviterer på en festlig aften fyldt med højt humør og spraglet håndarbejde. Sammen vender de verdenssituationen og udbringer en skål for sex, sorg og strikkefasthed – selvfølgelig alt sammen mens vi strikker.
Hvis du er til strik – eller bare til rigtig godt selskab - så er du i gode hænder her. Sammen drager veninderne Trine Gadeberg, Ditte Hansen og Christiane Gjellerup Koch nemlig på landevejen og bringer deres digitale strikkefællesskab ud i det ganske danske land.
Skål, sang og strikkehistoriske indslag
Hvis du spørger Trine, Ditte og Christiane, så går strik og venskab hånd i hånd. Ja det er faktisk næsten helt umuligt ikke at sludre, diskutere, synge, grine og måske endda græde, mens vi strikker. Og på denne aften kan du tage del i et sprudlende strikkefællesskab, når den farverige trekløver fra scenen vender både stort og småt og inviterer på alt fra fællesskål og fællessang til strikkehistoriske indslag.
En aften blandt venner
Du behøver ikke at være en superstrikker for at tage del i festlighederne. Uanset om du tager din (sviger)mor, veninde eller nabo under armen - eller bare selv trænger til en god aften med højt humør og mohair - så er du blandt venner. Og du kan godt begynde at glæde dig til et sjovt og hjertevarmt stormøde i Danmarks hyggeligste strikkeklub.