DET KUNNE JO OGSÅ GÅ GODT-cover-image

DET KUNNE JO OGSÅ GÅ GODT

Peter Frödin og Danni Travn

En rap og sprudlende foredragsaften med Peter Frödin

  • 2. juni 2025 - 1. december 2025
I godt selskabI godt selskab

Billetter

Find de helt rigtige billetter, på den helt rigtige dato.

100% garanti

  • Alle billetter er originale
  • Fuld returret, hvis showet aflyses
  • Kundeservice fra bestilling til du sidder i sædet.

Se turnéplan

Kom og bliv klogere på det lækre i livet, når Peter Frödin drager på landevejen med en ny og inspirerende talk. Rejs med Frödin tilbage i tiden, hvor han deler farverige fortællinger fra et ekstraordinært liv med fokus på alt det, der er værd at bygge på.  

Troen på det gode

Gennem sin imponerende karriere har Peter Frödin altid haft en urokkelig tro på det gode i verden. Nu kan du kan du opleve ham live, når han indtager scenen med farverige fortællinger fra et ekstraordinært liv i medgang og modgang – men altid med et positivt mindset.

Med sig på scenen tager Peter Frödin forfatter, Danni Travn, som er medforfatter til hans humørfyldte erindringsbog ”Kan han li’ at fiske – og andre godbidder fra mit vidunderlige liv”.

Godbidder fra et vidunderligt liv

Med afsæt i sin rørende og sjove selvbiografi – og med et galleri af personlige billeder – inviterer Frödin os ind i et levende tilbageblik på den rejse, der har formet hans optimistiske livssyn. Fra en barndom med højt til loftet på 60’ernes og 70’ernes Amager – og gennem 42 år i den danske underholdningsbranche, hvor mødet med ligesindede, som fx Hella Joof, banede vejen for de figurer og sange, vi alle kender og elsker i dag.

En sprudlende hyldest

Tag plads i salen og vær med, når Peter Frödin tager teten på at præsentere dig for alt det lækre i livet. Hans foredrag er sprudlende hyldest til det positive livssyn og til mennesket i alle dets afskygninger. Ikke mindst er det en kærlighedserklæring til alle, der forsøger at gøre verden lidt større.

Du vil med garanti både komme til at grine højt og gøre dig tanker om, hvordan du selv skaber fokus på de gode ting i livet. For hvem ved... Det kunne jo også gå godt?