Show-bi-dua – rock, rul og risalamande -cover-image

Show-bi-dua – rock, rul og risalamande

Show-bi-dua

Med Jørgen Thorup og Michael Hardinger

  • 8. december 2024
  • Billetter fra329,00 kr.
I godt selskabI godt selskab

Billetter

DEC8

Aarhus C, Hermans - Tivoli Friheden

søndag kl. 18.00

100% garanti

  • Alle billetter er originale
  • Fuld returret, hvis showet aflyses
  • Kundeservice fra bestilling til du sidder i sædet.

Hermans - Tivoli Friheden, Aarhus C

Efter at have taget de danske koncerthuse med storm i første halvdel af 2024 er Show-bi-dua nu klar med en helt særlig juleudgave af deres musikalske foredrag – rock, rul og risalamande. Glæd dig til at møde legenderne Jørgen Thorup og Michael Hardinger fra Shu-bi-dua og få røverhistorier, anekdoter og en bunke af de allerstørste hits.

Anekdoter og glemte perler

På scenen finder du Shu-bi-dua-stifter Michael Hardinger og mangeårigt Shu-bi-dua-medlem Jørgen Thorup bevæbnet med guitar, piano og røverhistorier fra det danske ’nationalorkester’. De flankeres af journalist og Shu-bi-dua-aficionado Peter Sloth, der efter bedste evne skal forsøge at holde snor i Hardinger og Thorup, når de skifter mellem anekdoter og afsyngninger af såvel klassikere som glemte perler.

Raaaap jul!

En del af røverhistorierne er gengangere fra det oprindelige foredrag, men musikanterne har fundet en masse nye fortællinger frem til lejligheden, når den ægte Shu-bi-dua-julestemning skal findes frem. Naturligvis vil juleshowet indeholde Shu-bi-duas største julehits som ’Den himmelblå’, ’Rap Jul’ og flere smagsprøver fra Shu-bi-dua-albummet ’Shu-bi-40’.

Tag en tur med ned ad Memory Lane, når Show-bi-dua for alvor sparker julen i gang – og bidrag med ord, når Hardinger og Thorup skriver en ny julesang under hvert eneste show. Mere unikt bliver det vist ikke.

Mon de har klejner med ...?


En hilsen fra Jørgen Thorup og Michael Hardinger